Skole og institutioner

Godthaabskirken har et tæt samarbejde med den lokale folkeskole, Skolen på La Cours Vej.

I begyndelsen af året kommer hele 3. årgang på besøg i kirken til det alternative orienteringsløb ”Kirken Rundt”.

Op til jul samarbejder kirken med skolens lærere og elever om et børnekorsprojekt, og vi laver også krybbespil og videoprojekter sammen.

Et par gange om året inviterer kirken Frederiksberg Dagpleje på besøg til børnegudstjenester for de helt små og til jul får vi også besøg af flere af vuggestuerne eller børnehaverne i sognet.

Kommer I fra skolen eller en af sognets børneinstitutioner og har I lyst til et samarbejde med kirken om et projekt, så er I velkomne til at kontakte Kirke- og kulturmedarbejder Lise Leiko Yoshida på tlf. 61 61 19 63 eller e-mail LLY@godthaabskirken.dk

Læs om Godthaabskirkens øvrige aktiviteter for børn og familier HER.