Allehelgens søndag 2013 tog vi i Godthaabskirken hul på noget nyt, som på en måde alligevel slet ikke er nyt. Kantategudstjenester kalder vi det – det er søndagshøjmesser, hvor vi lægger særlig stor vægt på musikken – musikken i tæt sammenspil med dagens evangelium. Siden har Godthaabskirkens Kirkekor opført en række kantater og messer ved højmesserne i Godthaabskirken – bl.a. Johann Sebastian Bach BWV 105 Herr, gehe nicht ins Gericht, BWV106 Gottes Zeit ist die allerbeste Zeit, BWV 140 Wachet auf, ruft uns die Stimme, BWV 196 Der Herr denket an uns og Franz Schuberts ”Messe i G-dur”

Som tekstligt forelæg anvendes i reglen altid bibeltekster og kendte salmevers i en kirkekantate. De fleste kirkekantater er skrevet til en bestemt søndag i kirkeåret, og de tager derfor naturligt nok udgangspunkt i netop denne søndags prædiketekst. Bachs kirkekantater er gode eksempler på denne praksis. Hans kirkekantater er stærke musikalsk udlægninger af de enkelte søndages evangelietekster – en række musikalske prædikener. Hvad angår besætning og musikalsk opførelsespraksis er langt de fleste kantater komponeret for større eller mindre kor, soli og orkester.

En stor del af de kirkekantater vi kender til i dag, er komponeret i 1600-tallet. Bach gjorde kirkekantaten til noget af det mest moderne og ”in” man kunne forestille sig i forbindelse med en søndagshøjmesse. Mange komponister har dog komponeret kirkekantater i stor stil før Bach, eksempelvis kan nævnes de to nordtyske barokkomponister Dietrich Buxtehude og Georg Böhms. Men også Georg Friedrich Händel, som i dag nok mest er kendt for sine operaer og det flotte oratorium ”Messias” komponerede kirkekantater. Med Bachs og særlig Bachs sønners død aftog interessen for kirkekantaten markant. Herefter var kirkekantaten som genre umoderne og næsten glemt. Først med Mendelssohn og herhjemme Gade og særligt Weyse fik kantaten nyt liv. De genoptog tidligere tiders tradition for kantater. Således blomstrede, med forbillede i Bachs kantater, nye kirke- og lejlighedskantater frem op gennem 1800-tallet.     

I dag høres kantater oftest i koncertsammenhæng, men i Godthaabskirken fører vi kantaten tilbage til sin traditionsbestemte sammenhæng – nemlig højmessen. Kantaterne opføres af Godthaabskirkens Kirkekor og Barokensemble. Kantaterne integreres i højmessens faste liturgi, hvor der naturligvis er både prædiken, altergang og salmesang som vi kender det. Kantatens tekst findes trykt i dansk oversættelse i et program, så menigheden kan følge med på nærmeste hold i både tekst og musik.  

Næste Kantategudstjeneste er søndag den 9. december kl. 10. Læs mere her.