Ved kirkens arkitekt Gotfred Tvede – maj 1911 (fra bladet Architekten 13. årg. nr. 13, 1911)
Da "De Classenske Boliger" blev solgt til Frederiksberg Kommune, fordi de ikke var – eller ikke kunde blive – tidssvarende, blev det bestemt, at den dertil hørende Kirke ogsaa skulde falde, fordi den var for lille. Som Bidrag til en nye Kirke som Erstatning for den gamle ydede Det Classenske Fideikommis et betydeligt beløb. Exam. jur. Nyeland gav den værdifulde Byggegrund, og mange andre viste en saa varm Interesse for Sagen, at de 120.000 kr., som Kirken kostede, foruden Grund, var samlede, saa at Kirken, da den indviedes den 19. marts i Aar, var gældfri.
Byggeudvalget med Pastor Tolstrup i Spidsen henvendte sig til mig og gav mig opgaven: Paa Nyelandsvejs søndre Side op til det gamle Krematoriums Grund at bygge Godthaabskirken til 600 Siddepladser i Kirken med Sakristi, Menighedssal med Garderobe og Køkken, Lighus, Præsteværelse m.m. Pastor Tolstrup sagde: "Gør Kirken lys". – Ud fra dette Program og dette ønske har jeg bygget Kirken; som den staar, har jeg Ansvaret for den, fordi mine Bygherrer har givet mig frie Hænder indenfor den givne Sum; jeg takker dem varmt, fordi de altid har været forstaaende og altid beredvilligt er gaaede ind paa mine Planer.
Om Bygningen er der at sige, at jeg straks var paa det rene med, at jeg, naar jeg skulde overholde den givne Sum og opfylde ønskerne med Hensyn til den store Plads, der fordredes, maatte give Afkald på lysten til at give Bygningen noget af den Udsmykning, jeg havde ønsket. I sit Udstyr er den da ret spartansk saavel ud- som indvendig, men overalt bygget af gode og solide Materialer. Jeg fandt det nødvendigt, da Kirken skulde ligge for Enden af den store aabne Plads, at anbringe Taarnet mod øst for Enden af samme Plads; jeg vilde gerne have et anseligt Spir og har efter Forholdene faaet det; jeg har lagt an på at skaffe store, rolige Murflader – Materialerne udvendig er Granitsokkel, røde haandstrøgne Sten, røde Vingefalstagsten; Taget er dækket med engelske haardtbrændte tynde Sten og Kobber.
Indvendig var det mig om at gøre at skabe en vis Lysvirkning. Jeg vilde gerne søge i Koret at opnaa et varmt, stærkt Lys og i Skibet et køligt Lys. Jeg har opnaaet dette ved at lægge Kirkens Vinduer i Vest, hvorved jeg aldrig faar Sol om Dagen i Rummet, og Koret i Syd med Ovenlys, hvori et farvet gulligt Glas, som hjælper til at skaffe det varme, kraftige Lys, som var Hensigten. Som Alterbillede, der næsten helt fylder Korets Bagvæg, har Billedhugger Carl Mortensen udmærket modelleret i Kalkstuk Kristus på Korset omgivet af engle – det virker smukt og stemningsfuldt i det varme Lys. Alteret er af Keramik, udført af Herman Kahler; i en smuk dyb rød Glasur staar Lammet i indbrændt Guld. Prædikestolen er af grøn og hvid Marmor paa en af røde Sten muret Sokkel, over den en Himmel af Træ. Loftet dannes af en pudset Tøndehvælving. Jeg ønskede at beklæde Hvælvingen med Trækasetter, men havde ikke Midler dertil. Kirken rummer på Gulvet 500 Siddepladser. Paa Pulpituret, som ligger over Indgangen, idet Sidepulpiturer heldigvis er undgaaede i den forholdsvis smalle Kirke, er der Plads til ca. 200. Mod øst er Sakristi og Menighedssal ovenpaa dette – de kan hver rumme 175, altsaa tilsammen 1050 Siddepladser. I alt med Staapladser kan Kirken rumme 12-1400 Mennesker. Ved store Døre kan disse Rum sættes i Forbindelse med Kirken. Mod øst er også Orgel og Plads for Sangkor beliggende.

I Forbindelse med Kirken har Det Classenske Fideikommis opført et Asyl med Rum for Ungdomshjem. Bestemmelsen om dettes Opførelse blev taget, efter at Kirkens Plan var lagt; jeg har, saa godt det lod sig gøre, sammenbygget det med Kirken – dog har det været mit ønske, at det, som det gør, skulde staa selvstændigt i sin Architektur.
Naar jeg ovenfor har bragt mine Bygherrer en Tak, bringer jeg den ikke mindre til mine gode Medarbejdere ved Kirkens Opførelse. En Tak til Architekt Madvig, som har været en fortræffelig, interesseret og omhyggelig Konduktør. En tak for fortræffeligt, uegennyttigt Haandværksarbejde til Murermester Carl Schiøtz, Tømmermester Søgaard-Petersen, Helsingør, Snedkermester Lars Jørgensen, Malermester Møllmann, Glarmester Husmann, Stenhugger Scheller, Smedemester Seifert, Hassel & Teudt, Recks Opvarmningskomp., Orgelfabrikant Chr. Winther, Klokkestøber Smith, Kahler for Alteret og sidst, men ikke mindst, Carl Mortensen for hans Skjønne Arbejde.