At tale sammen om livet – det er essensen af ”Med venner i lys”. Titlen er et citat fra en af Grundtvigs kendte salmer og faktisk et billede på livet efter livet, i den gyldne borg, som Grundtvig kalder gudsriget. Vi holder os dog til livet på denne jord og mødes om at tale om det ud fra mangfoldige vinker. Det kan handle om alt fra Rusland over ensomhed til romaer og hvad var det egentlig, Paulus mente. Vi inviterer hver gang et menneske, der har noget på hjerte. Ud af det springer samtalen.

Programmet er fast i sin form og begynder kl. 17 med en kort gudstjeneste. Derefter er der lidt mad, inden dagens gæst fortæller, og samtalen begynder. Vi slutter kl. 19.30. Der er ingen tilmelding, og det koster kun 45 kr. at være med.