Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

JAZZ I DET GRØNNE: Christina Dahl · Mads La Cour · Søren Gemmer · Jesper Thorn

Dato
Fredag d. 24. juni 2022, kl. 16:00
Sted
Frederiksberg Hospitalskirke, Nyelandsvej 64d, 2000 Frederiksberg
Medvirkende
Christina Dahl - tenorsax; Mads La Cour - trompet/flügelhorn; Søren Gemmer - piano; Jesper Thorn - kontrabas.

Tenorsaxofonisten Christina Dahl og trompetisten Mads La Cour, der fra hvert sit hjørne af den moderne jazz har beriget os med stærke udgivelser igennem en årrække, gæster denne fredag eftermiddag Hospitalskirken på den allerførste dag under Copenhagen Jazz Festival 2022. Med sig har de pianisten Søren Gemmer og kontrabassisten, Jesper Thorn.

Repertoiret er en mangfoldighed af jazzstandards, sange fra de store bøger, egne kompositioner og bebop-tunes. Gruppen mødes første gang i denne konstellation, men har mellem sig så mange musikalske møder, at der kan forventes gnistrende sammenspil. Søren Gemmer og Mads La Cour kan bl.a. høres sammen på førstnævntes anmelderroste album “The Lark” fra 2016.

"Det er i spændingsfeltet mellem la Cours fantasirige modulationer og Gemmers formmæssige strenghed, denne cd bliver virkelig vellykket." Peter H. Larsen - Jazz Special (DK) - album

"…the overlapping ideas and motifs accumulate to a profound work of a mature and opinionated composer with a unique voice. Gemmer affinity with La Cour is quite impressive and both sounding as expanding each other idea, playing in almost telepathic interplay." Eyal Hareuveni - FreeJazzBlog (EU)

Koncerten er én ud af to koncerter i haven foran Hospitalskirken denne fredag eftermiddag. Læs mere om "Jazz i det grønne" med Søren Baun TRIO kl. 14.00 HER.

Frederiksberg Hospitalskirke ligger Nyelandsvej 64 D. Du finder den på grunden i krydset mellem Vej 5 og Hovedvejen.