
Denne aften har Godthaabskirkens organist Peter Bjerregaard sammensat et program med et bredt udvalg af alle de sange og salmer, der hører efteråret til. Vi synger efter Højskolesangbogen, Salmebogen og andre gode sangbøger.
Sangaftenerne indledes med spisning kl. 18.30. Maden koster 35 kr. og vin kan købes til 15 kr. pr. glas. Senere på aftenen serveres kaffe, te og småkager.
Af hensyn til madlavning kræves tilmelding til kordegn Mette Pind Oesten på telefon: 38 87 03 51, tirsdag til fredag kl. 10–13 og tirsdag tillige kl. 15–17, eller via mail til: godthaabs.sogn@km.dk
Det er også muligt at tilmelde sig sangaften uden spisning, så kommer man bare kl. 19.30, hvor selve sangaftenen begynder. Det kræver stadig tilmelding til kordegnen at deltage fra kl. 19.30!
Sangaftenerne afholdes i menighedssalen på 1. sal. Der er stolelift til gangbesværede.
Ved klaveret: organist Peter Bjerregaard
Når lyset bliver mørkere
det grønne bliver brunt
Når de modne frugter sprænges
kornet for længst var gult
Når søens vand bliver gråligt
bølgerne får skum
Da rammes jeg af vemod
eftertanke, poesi
En længsel efter mørket
og det lys jeg ser deri.
Karina Thygesen (f. 1974)